TimeWinder Nostalgi Festival 2024
Pinsen 18-20 Maj
TimeWinder spoler hvert år i pinsen tiden tilbage til perioden mellem 1875–1975 på de naturskønne marker ved Grønnessegaard Gods.
I fællesskab skaber veteranentusiaster og nostalgikere en tidslomme hvor passionen
for levende historieformidling går op i en højere enhed. Festivalen byder f.eks på reenactere af første og anden verdenskrig i militærlejre med køretøjer og soldater. Ægte dampmaskiner for fuld udblæsning, veteranbiler, lastbiler, motorcykler og knallerter samt et hæsblæsende “dirt drag” jordbane ræs med modige ræserkørere på gamle hot rods og motorcykler. Landbrugshistorie og tærskning af korn med gammeldags tærskeværk. Kaffetelt anno 1910. Aktive veteranfly i luften og vintage spejderlejr for drenge og piger. Musik og dans, fællesskab og hygge, camping, mad og drikke på pladsen samt meget, meget mere... TimeWinder skaber rammerne for events med udgangspunkt i mekanik historie og samfundshistorie understøttet af levende historieformidling. TimeWinder handler om at være sammen om fortiden – men med afsæt i nutiden, og til fordel for fremtiden. Målet er ikke at "komme tilbage" til tiden der var dengang, men at tage ved lære af den. Festivalen har derfor også fokus på formidling af datidens kultur og etik i en moderne kontekst.
TimeWinder er relevant for alle og giver generationer mulighed for at opleve hinandens historie, og selv blive en del af historien. På TimeWinder er alle – uanset alder, køn eller udseende – velkomne.
Læs mere....
Oplev TimeWinder
TimeWinder afholdes hvert år i Pinsen
på Grønnessegaard Gods som ligger
i Hundested i det skønne Nordsjælland.
Gratis parkering!
Hunde er naturligvis velkomne,
så længe de holdes i snor
Det er muligt at købe
Mad, Drikke og Is
Køb billet til TimeWinder
Du kan selv vælge om du vil købe billetten online og derved slippe for kø ved indgangen, eller om du vil købe den på dagen.
Seneste nyheder
2024 programmet er nu blevet frigivet
Programmet er spækket med larmende og flotte oplevelser. Tryk på vores logo
Mulighed for rettelser op mod eventet.
Faldskærmsudspring
For først gang i TimeWinders historie har du nu mulighed for at se faldskærmsudspring, med international deltagelse. Det kommer til at foregå i…
Skonnerten Bonavista besøger Hundested
I pinsen den 17-19. maj 2024 lægger Bonavista til kaj i Hundested, og du kan komme med ud på tur.