Hvad er TimeWinder?
TimeWinder er et nostalgi-event der foregår over pinseferiens 3 dage - lørdag, søndag og mandag.
Dagene bliver fyldt med levende nostalgi i form af kørende maskiner, Frivillige i fortidens tøj, opvisninger, musik, samlinger og meget mere.
Når vi afvikler Timewinder søger vi efter at skabe en portal til en anden tid. Vi ønsker at man kan opleve mere end at se en dragt i en glasmontre, eller et rustent levn fra en maskine brugt i 1800-tallet. Vi søger dem der med passion tager Klæderne, på og livligt fortæller om dem til alle omkring dem, dem der har brugt årevis af deres liv på at bevare og restaurere disse maskiner til køreklar stand, så tro til originalen som muligt. Dem der tør køre 70 år gamle biler, fremvise førtidens kriges våben, benytte 100 år gammelt værktøj, flyve forældede flyvemaskiner, osv. Listen fortsætter i uendeligheden.
På TimeWinder forsøger vi at give dig et indblik i hvad der har foregået i perioden 1875-1975. Hvilke maskiner der har kørt, hvilke mærkelige opfindelser der har bragt menneskeheden fremad (og måske nogle gange, tilbage.) TimeWinder Stiller, som angivet i navnet, tiden tilbage.
Hvem er vi bag TimeWinder?
TimeWinder bringes til live af frivillig arbejde. Alle der gør noget for eventet - fra indsamlere af skrald til teamledere og koordinatorer der alle laver TimeWinder i deres fritid.
Bag TimeWinder står en række ildsjæle, der med bred lokal og regional opbakning søger at omsætte fascination for mekanik og historie, til en festlig oplevelse for alle, der erkender periodens vigtighed for dagens samfund - og som aldrig er vokset fra begejstringen for de gamle sager.