Nostalgicamping - en del af TimeWinder
Priser uden EL: Pr. enhed, campingvogn eller telt: Kr. 250,-
Priser med EL: Pr. enhed, campingvogn eller telt: Kr. 280,-
(230 V - max 6 Amp. Medbring selv tilslutningsledning 25m)
Campingpladsen åbner torsdag 25. maj kl. 19.00
Du er velkommen til at blive til tirsdag 30. maj kl.14.00.
Inkluderer armbånd for en person.
I må gerne bo flere i din vogn/telt, men alle skal have partout armbånd. Børn op til og med 6 år betaler ikke entré.
Bemærk: Ved booking accepterer du vilkår og regler for camping på TimeWinder.
Fakta
- Vandskyllende toilet i umiddelbar nærhed af campingområdet.
- Mulighed for varmt bad
- Fælles grillplads
- Flaghejsning og morgenvækning :-)
- Forskellige happenings af nostalgi-karakter henover dagene
- Plads til 50 enheder, så skynd dig med tilmelding
Nostalgicamping
For dig med vogn/telt fra før 1976
Nostalgi-camping for "veteraner" er en naturlig del af TimeWinder. Flere og flere veterankøretøjs-entusiaster vægter højt også at have en campingvogn eller telt der matcher køretøjet.
På nostalgicamping har du mulighed for at deltage med campingvogn, teltvogn eller almindelig telt, blot det hele er fra før 1976.
Hvis trækkende køretøj skal være på pladsen sammen med nostalgi campingvognen skal årstal kriteriet være opfyldt - ellers parkeres trækker på den ordinære campingplads P-areal. (Ca. 150 meter fra nostalgicampingpladsen)
Nostalgicampister opfordres til at optræde med udstyr og klæder der passer til campingenhedens årstal. Alle indbydes til at deltage i kaptajn Jespersens morgengymnastisk ved flaghejsningen om morgenen. Nostalgicampister får stillet bade og toilet til rådighed.
Er din vogn eller dit telt af nyere dato, men stadig veteran, kan der være undtagelser. Det kan være, at du har et camping set-up, der er så gennemført tidskorrekt, at du selvfølgelig skal med på TimeWinder eller at din vogn eller telt er en del af en serie eller historie som der måske netop dette år er tema om. Skriv til campingfatter og hør og medsend gerne foto. Mail: timewinder@timewinder.dk - mrk. nostalgicamping.
Bemærk
Som nostalgi-campist betragtes du som udstiller på TimeWinder. Det betyder at du, som indehaver af campingenhed og evt. trækker, opnår fri adgang til TimeWinder alle tre dage. Du får udleveret dit partout-armbånd af campingfatter på nostalgi-campingpladsen ved fremvisning af din booking.
Øvrige medcampister skal løse almindelig publikumsbillet.