For at komme ind på TimeWinder Nostalgifestival skal du have en billet. Billetter kan købes på forhånd via hjemmesiden eller ved indgangen til festivalpladsen
Klassiske biler nyere end 1985 har mulighed for at parkere på ”Classic Car Park”, som ligger langs den ”gående indgang”.
Udstillingsbiler må også gerne holde her og det sker typisk, hvis der kommer en samlet flok af biler fra både før -og efter- 1985, der gerne vil holde samlet. Det er Bilvisiteringens folk, der afgør, hvilke biler der opfylder alderskravet med 1985 eller tidligere, og derved får tilladelse til at køre ind på pladsen som udstiller. Der skal indløses billet for alle personer ved Classic Cars.
Det er ikke muligt at oplade el / plugin-hybrid biler på TimeWinder.Der henvises til offentlige ladestationer i Frederiksværk & Hundested
En bil med handicapskilt i forruden kan parkere tæt på festivalpladsen ved handicapparkeringsskilte i “Classic Car Park”-området
Handicappede betaler normal entré, men ledsagere med gyldigt ledsagerkort betaler IKKE entre, men får armbånd på som betalende.
Alle øvrige i bilen betaler normal entré (familie mm.)
Hunde må medbringes på TimeWinder. De skal holdes i snor på hele området, og efterladenskaber skal samles op.
Al kørsel med motoriserede køretøjer på festivalpladsen skal ske i lav hastighed og med hensyn til gæsterne. Kørsel i beruset tilstand er forbudt og vil blive anmeldt til politiet samt medføre øjeblikkelig bortvisning.
Nyere køretøjer, både kørende og parkerede, skal tydeligt kunne fremvise tilladelse fra TimeWinder til kørsel eller parkering på pladsen.
Egne drikkevarer må ikke medtages på festivalpladsen. Udstillere og campister må have egne drikkevarer i sin lejr. Der findes spisesteder for enhver smag på festivalpladsen. Hovedbaren er åben til 24.00
Almindelige moderne biler parkerer på den almindelige publikums-P-plads. Der er tydelig skiltning på skovvejen, når du er kørt fra fra Amtsvejen mod TimeWinder Nostalgifestivalen ved Grønnessegaard Gods.
Det koster ikke noget at parkere på publikums-P-pladsen.
Som udstiller bliver du visiteret ved bilvisiteringen “oppe i skoven”. Her får dit køretøj en farvet strips i vinduesviskeren eller på styret. Herefter skal du dreje til venstre og køre ind via den kørende indgang. Her registreres billetter, og eventuelle passagerer betaler entré. Alle får armbånd. På pladsen bliver du anvist videre af personalet. Køretøjet skal parkeres på de markerede P-områder med gamle P-skilte. Parkering uden for de markerede områder er ikke tilladt
Af hensyn til brandsikkerheden er rygning forbudt på hele TimeWinder-pladsen – undtagen i de markerede rygeområder ved udvalgte barer.
Er dit køretøj ældre end 1985, får føreren gratis adgang til festivalpladsen. Øvrige personer i køretøjet skal købe almindelig billet. Køretøjet betragtes som en del af udstillingen og må parkere ved de runde P-skilte samt på Classic Car Park.

