Gå på opdagelse blandt TimeWinders mange spændende markedsboder, hvor der venter gode handler, særlige fund og masser af stemning.
Slentr en tur ned ad Vintagevej og lad dig inspirere af nostalgien. Her kan du finde tøjet til den perfekte TimeWinder-aften, få håret sat i salonen og måske også opdage den helt rigtige hat, de rette sko eller en taske, der fuldender dit look.
I food hall- og livsstilsområdet forkæles sanserne med lækre specialiteter, hvor kvalitet og håndværk er i højsædet. Nyd en smagsoplevelse, og gå på jagt efter unikke fund i de lokale boder fyldt med kvalitetsvarer.
På stumpemarkedet venter der reservedele og udstyr til både veteranen og projektet hjemme i garagen – perfekt for den passionerede entusiast.
Fælles for alle boderne er kærligheden til den gode, gamle markedstradition, som skaber den helt særlige atmosfære og gør dem til en naturlig del af TimeWinder Nostalgifestivalen.






















