Vilkår for stadeplads

Vilkår for markeds-og Vintagestadepladser på TimeWinder 2024

Minimums åbningstid for boder:

  • Fredag den 06/6 kl. 16-21
  • Lørdag den 07/6 kl. 10-20
  • Søndag den 08/6 kl. 10-20
  • Mandag den 09/6 er ”pak sammen dag”

o Der må ikke påbegyndes en sammenpakning før mandag formiddag

 Stadeprisen dækker:

o Stadeleje for 3 dage

o Adgang til El 230 volt 10 A (Medbring selv tilslutningskabel på min. 25 meter)

o 2 adgangskort

Opstilling af stand

o Torsdag den 05/6 kl. 12-22

o Fredag den 06/6 kl. 7-15

Praktisk information

Der udsendes en mail– ugen før pinse, med praktisk information i forbindelse med ankomst og opstilling. Biler og trailere Biler og trailere, der ikke kan tage ophold på staden skal være ude af eventpladsen senest ½ time før officiel åbningstid. Der henvises til publikum p-plads. Kørsel på eventpladsen med køretøjer nyere end 1985 er ikke tilladt i åbningstiden, medmindre køretøjet er forsynet med en køretilladelse, anbragt synligt på køretøjet. Køretilladelser gives i særlige tilfælde (f.eks. varekørsel) bestilles inden eventet starter, det skal være sammen med stadepladsen og fås ved henvendelse til sekretariatet.

Produkter

o Der må kun medbringes det aftalte produkt sortiment. Såfremt der tilføjes nye produkter, skal det aftales i forvejen. TimeWinder forbeholder sig ret til at kræve ikke aftalte produkter bortfjernet.

El, borde mv.

o Hvert stade har adgang til strøm med 230 volt 10 A, som er inkluderet i prisen. Såfremt der er behov for yderlige Ampere eller stærk strøm, bestilles og betales dette separat. Det er ikke tilladt at opstille el-varmeovne, olieradiatorer, vandkedler, kaffemaskiner mv. uden forudgående aftale.

o Borde (90*200 cm.) kan lejes gennem arrangøren. Pris pr. bord 150 kr.

Affald

o Stadeholder skal sørge for, at affald fjernes fra standen og bortskaffes efter anvisninger fra arrangøren.

 Mad og drikke

o Der er spisesteder og madboder for enhver smag på TimeWinder. Du er dog velkommen til at medbringe forplejning til eget forbrug på din stand. Egne drikkevarer må ikke medbringes.

 Tilladelser, ansvar mv.

o Stadeholder sørger selv for aktuelle myndighedstilladelser, forsikring mv.

o TimeWinder påtager sig intet ansvar for beskadigelse, bortkomst eller tyveri.