Markedsboder

Velkommen på markedet. Vi forventer at kunne levere glade og købelystne kunder til din stand over tre dage i pinsen. TimeWinder Nostalgidage har en ambition om at være blandt Skandinaviens største mekanik- og nostalgi events. 

Markedsområdet ligger centreret midt på TimeWinderpladsen, så alle gæster kommer igennem området under besøget på TimeWinder. 

Alle stadepladser har adgang til 230 volt, 10 A, som er inkluderet i prisen. (Medbring selv tilslutningskabel 25m) 

TimeWinder tilbyder stader med Vintage- og repro tøj, samt øvrige relaterede vintagevarer, en placering på selveste Vintagevej som er centreret i midten af markedsområdet. Et besøg på Vintagevej giver TimeWinder-gæsten mulighed for at shoppe sig til det helt rigtige historiske outfit.  Det er også på Vintagevej man finder Vintage-styling salon og barberen. Vintagevej munder ud ved Vintage-scenen, hvor der i dagtimerne tilbydes forskellige modehistoriske shows (Din butik er velkommen til at byde ind med input), musik og anden underholdning.

Øvrige markedsstande fordeles ud i sidegaderne til Vintagevej, med denne vej i centrum. 

Stadernes størrelse:

En standard stade er 4 meter facade og 6 meters dybde incl. baggård tiltænkt din bil/trailer eller telt. I alt 4×10 meter incl. 2 Partoutbilletter

Priser: 

Standardtakst, Stade uden telt kr. 1500,- 

Stand incl telt, 4x6m: kr. 5200,-

Stand incl telt m gulv 4x6m: kr. 6300,- 

Stand, enkelt valgfri dag, uden telt eller gulv: kr. 1000 incl 2 endagsbillet

Markedet foregår som resten af TimeWinder Nostalgidage, udendørs.

Opstilling af staderne kan påbegyndes fra torsdag d. 5. juni kl.12.00- 22.00

Du skal være opstillet og klar fredag d. 6. juni kl. 15,00

Biler og trailere der ikke kan tage ophold på staden skal være ude af eventpladsen senest ½ time før officiel åbningstid. Der henvises til publikum p-plads.

Kørsel på træfpladsen med køretøjer nyere end 1985 er ikke tilladt i åbningstiden, medmindre forudgående aftale foreligger og køretøjet er forsynet med en køretilladelse, anbragt synligt på køretøjet. Ved ekstraordinært opstået situationer kan teamlederen altid kontaktes for vejledning.

Markedet er forbeholdt stader indenfor livsstil, håndværk, vintage, antik, design og unika samt fødevarespecialiteter*

Ny producerede kvalitetsvarer er tilladt og vi henstiller til, at man tilpasser indretning af standen til nostalgi-atmosfæren på TimeWinder. Billige “kineser” varer og lignende, er ikke tilladt.

*Der må sælges fødevarer emballeret til hjemme brug. Der kan gives smagsprøver. Ønskes det at sælge slik, is eller fødevarer til konsumering på pladsen, rettes særskilt henvendelse pr. mail til: timewinder@timewinder.dk eller på telefon 20241240.

Book en markedsstand her

Efter at du har booket får du et link til vores billetsystem.
Her betaler du for din(e) bod(er). Din bookning er først endelig bekræftet, når der er betalt for din bod.