Det kreative hjørne

I Det Kreative Hjørne kan du udfolde din kreativitet og prøve en række spændende aktiviteter – gamle håndværk og kreative teknikker i TimeWinders nostalgiske ånd.

Prøv kræfter med knipling, uldkarding eller broder vores specialdesignede TimeWinder-mærke. Måske vil du hellere sy en ærtepose på en gammel håndsvingsmaskine eller arbejde med linoleumstryk og akvarelmaling.

Vi står klar til at hjælpe, og alle aktiviteter er helt gratis. Kom og slip fantasien løs – her er plads til både børn, unge og voksne, der vil opleve gamle teknikker og skabe noget unikt.