Oplev bilens historie på TimeWinder, gense glemte mærker og modeller og forunders over den udvikling der lynhurtigt tog fart op gennem det 20. århundrede.
Automobilen har oplevet mangt og meget gennem tiden, to verdenskrige, ophøjelsen fra brugsgenstand til kulturarv. Kærligheden til de gamle biler er ikke blevet mindre.
Fra nyttekøretøj til hvermandseje
I de tidlige år var automobilet forbeholdt rige vovehalse. Da bilen fik reel nytteværdi var det op gennem tyverne og trediverne stadig mestendels i erhvervsøjemed at bilen fik sin berettigelse. Almindelig mennesker havde skam ikke bil.
Efter 2. verdenskrig tog udviklingen fart og med Danmarks ‘Ja tak’ til Marshall-planen begyndte den amerikanske drøm om frihed at vinde indpas i samfundet. Importen af billige bilmærker gjorde op gennem 50’erne og 60’erne bilen til hvermandseje.
Veteranbiler på TimeWinder
Entusiaster og veteranbilsejere deltager alle dagene på TimeWinder som udstillere med deres biler. Her kan du møde mærke-klubber, foreninger samt private samlere og ens for dem alle er at de brænder for deres interesse.