Deltag i Landracing

Landracing på TimeWinder Nostalgifestival er et opvisningsløb “Back to Origin”. En levendegørelse af fortællingen om racepionererne på interimistiske jord- og sandbaner. Målet er “live” fremvisning fra gaderacets historie – en hyldest til folk, køretøjer og en livsstil fra bilens barndom. En fremvisning af, hvad der også sysles med inden for historiske køretøjer.

Landracing er for alle med benzin i blodet – og lysten til action bag et rat. Det er ikke målet at vinde hæder og ære, men derimod at være en del af historiefortællingen. Der bliver deltagelse af både mc og biler.

Landracing forgår på 1/8 Mile Landrace track – godkendt efter DASU vintage race reglement. Vi har hastighedsmålere – og egne DASU uddannede løbsledere og officials.

Som tilmeldt til Landracing opnår du: 

Fri adgang til pladsen for 1 udstiller.

For køretøj gælder det, at fører har fri adgang under hele festivalen, mens eventuelle passagerer/crew betaler almindelig entré

Vilkår for deltagelse

Både MC og biler skal i udseende, hoveddele og motordele være pre1976.

Vi håber på stor interesse, hvor intentionen er at have det sjovt sammen med ligesindede, der deler passionen for pre-1976 racing. En Pinse der godt må krydres med tidstypisk påklædning og gadgets. Som deltager opfordres du derfor til at sætte denne stemning sammen med dit racing-crew – og eventuelt udsmykke Teamets pit område tidstypisk efter evne og lyst.

Som tilmeldt til Landracing opnår du: 

Fri adgang til pladsen for 1 udstiller.

For køretøj gælder det, at fører har fri adgang under hele festivalen, mens eventuelle passagerer/crew betaler almindelig entré

Regelsæt

Vi kører efter regler udstedt af DASU (Dansk Automobil Sports Union) og DMU (Dansk Motorsports Union) Her forudsættes bl.a. at alle aktive kørere skal have tegnet en gyldig licens.

Licenser købes on site på dagen

Racet vil være Head to Head på en 1/8 mile sand/jord bane. Der bliver deltagelse af både mc og biler. Deltagende køretøjer i Landracing skal bære et tydeligt løbsnummer på venstre side af køretøjet. Løbsnummeret bliver tildelt af løbsledelsen og udleveret på løbsdagen.

Man kan derfor ikke benytte et allerede eksisterende nummer på køretøjet.

Info

Tillæg til regelsættet omkring dæk på motorcykler !
Læs mere på Sikkerhedsregler for Landracing

Camping / Overnatning

Hvis du vil overnatte på TimeWinders campingplads, skal du købe billet. Du kan vælge mellem moderne camping eller nostalgicamping, hvor særlige vilkår gælder for at bevare den autentiske vintage-stemning.

Billetten skal fremvises i indgangen ved ankomst til TimeWinder. Ankommer du uden campingbillet købes den i indgangen.

Priser er inkl. EL:
Campingvogn-
Combicamp-
Autocamper pr. enhed 600 kr
Telt pr. enhed 280 kr

El: (230 V – max 6 Amp. Medbring selv tilslutningsledning) 

Der er toilet og bad på campingpladsen.

Tilmeldingsperiode:

Indskrivning til racet på hjemmesiden åbner digitalt den 1. april 2026 – og lukker når Landracingteamet skønner – med hensyn til sikkerheden – at max antal deltagere er nået.