Skip to main content

Nyheder

TimeWinder 2021

TimeWinder har, med afsæt i de seneste meldinger fra myndighederne, besluttet at tage arbejdshandskerne på og kridte skoene med henblik på at afholde TimeWinder i pinsen, som hidtil planlagt.

TimeWinder Nostalgidage afholdes i pinsen 22.- 24. maj

TimeWinder har, med afsæt i de seneste meldinger fra myndighederne, besluttet at tage arbejdshandskerne på og kridte skoene med henblik på at afholde TimeWinder i pinsen, som hidtil planlagt.

Bestyrelsen har truffet beslutningen efter mange overvejelser og med løbende fokus på udmeldingerne fra myndigheder samt fra lignende events omkring os. De seneste to uger har vi dernæst inddraget TimeWinders teamledere i overvejelserne for at sikre denne helt nødvendige opbakning blandt vores kerne-frivillige.

Sidst har lanceringen af Folketingets genåbningsplan, betrygget os i at fastholde beslutningen.

Genåbningsplanen giver desværre ikke klar besked vedr. events, men vi har valgt at fokusere på at det pt. ikke er udelukket at eventafholdelse i maj vil være mulig. Kulturministeriet opfordrer dernæst til at der skabes eventoplevesler for forår- og sommer-perioden, dog også at man ’planlægger med forsigtighed’. Generelt er der et ønske om at der kan tilbydes udendørs events til det oplevelseshungrende Danmark på steder med ’højt til loftet’ og minimal smitterisiko, så samfundet atter kan komme i gang. Der er stor ’event-sult’ og her har et TimeWinder i pinsen på de åbne vidder på Grønnessegaard Gods bestemt sin berettigelse.  Dog er der ingen tvivl om at der vil blive stillet krav til os - bl.a. om negativ test og corona-pas, en pris vi har besluttet vi gerne vil ’betale’ for at vi alle kan mødes om nostalgien.

Støt op om TimeWinder

2020 har været et hårdt år for TimeWinder og vi starter 2021-sæsonen med slunken kasse. Mange har spurgt hvordan man kan støtte os. Ønsker du at støtte TimeWinder gøres det bedst ved at købe publikumsbilletter. Køb af billetter er en stor støtte, også selvom du måske ikke agter at benytte dem.  

Køb billet:

https://www.timewinder.dk/oplev/

 

Vi krydser fingre for at det lykkes at vi alle kan ses i år til nogle dejlige nostalgi-dage!

TimeWinder-dk vil løbende blive opdateret. 

Pas på jer selv indtil da!