Skip to main content

Nyheder

Landracing September Special

Lørdag 3. september køres der atter vintage-ræs på jordbanen på Grønnessegaard Gods.

Denne gang med en række løbsrunder også for VW-bobler.

 

 

Vintage Landracing - September Special

Lørdag 3. september køres der ræs på TimeWinder-banen på Grønnessegaard Gods.

 

Støvet har næsten lagt sig efter en forrygende pinse, så det må vi have lavet om på! Derfor inviteres nu til ræs den første lørdag i september. 

Sidste år eksperimenterede Timewinder med en sensommer-begivenhed: Landracing September Special. Dagen blev til i et ’hul’ i mellem diverse corona lock-downs og var et lille plaster på såret i forhold til årets aflyste pinse-event.

September-ræsset blev en stor succes - så stor at holdet bag nu har besluttet at gentage succesen. I år, vel at mærke, efter et yderst veloverstået TimeWinder i pinse-dagene! 

 

Oplev motorsport som det var!

Lørdag 3. sept. er dagen hvor der bliver mulighed for en helt unik oplevelse når der køres Vintage Landrace - dørtræk som da oldefar var ung, på 1/8 mil.

For bilerne ved Vintage Landracing gælder at der er skruet og syslet med ALT for at få motor og chassis top-trimmet så der kan vindes hæder og ære på dagen! Dog er der skrappe regler for at dele og anvendt teknologi ikke må være yngre end 1947. Kørerne er vintage-entusiaster om en hals, og ofte rækker hobbyen langt ud over styling af køretøj. Også kørerne selv og deres udstyr matcher tiden.

 

Nu også med VW-bobbelræs

Teamet bag TimeWinder Landracing har en skjult passion for bobbler, så derfor åbnes for en række runder til ære for den klassiske Folkevogns-bobbel. Har du lyst til at køre med? Så skriv til landracing@timewinder.dk

Hvis det bliver en succes med mærke-ræs,er der mulighed for at komme med ønsker til Landracing tema-runder i pinsen 2023 på samme mail.

Der er altså lagt op til en spændende dag på det nordsjællandske gods med masser af teknik, mekanik, benzinrøg og fart over feltet.

 

FAKTA: 

Vintage Landracing

 

Lørdag 3. sept 2022, Kl. 10-15.30

Grønnessegaard Gods, Amtsvejen 280, 3390 Hundested

 

Entre: Kr. 125 for alle over 18 år. Børn og unge er gratis.

Mad og drikke på pladsen.

 

Fri parkering

Særlig P for veteraner & klassikere

 

Billetter sælges kun ’on location’

 

www.timewinder.dk

landracing@timewinder.dk