Skip to main content

Vintage Landracing Experience på TimeWinder

Vintage Landracing Experience på TimeWinder Nostalgidage er et opvisningsløb “Back to Origin”. En levendegørelse af fortællingen om racepionererne på interimistiske jord- og sandbaner. Målet er "live" fremvisning fra gaderacets historie - en hyldest til folk, køretøjer og en livsstil fra bilens barndom. En fremvisning af, hvad der også sysles med inden for historiske køretøjer.

Vintage Landracing Experience er for alle med benzin i blodet - og lysten til action bag et rat. Det er ikke målet at vinde hæder og ære, men derimod at være en del af historiefortællingen. Der bliver deltagelse af både mc og biler.

Vintage Landracing Experience forgår på 1/8 Mile Landrace track - godkendt efter DASU vintage race reglement. Vi har hastighedsmålere - og egne DASU uddannede løbsledere og officials.

3 dages oplevelse iblandt et væld af andre nostalgiske aktiviteter 'til lands, vands og i luften'

Vilkår for deltagelse

Både MC og biler skal i udseende, hoveddele og motordele være pre1947.

Vi håber på stor interesse, hvor intentionen er at have det sjovt sammen med ligesindede, der deler passionen for pre-1947 racing. En Pinse der godt må krydres med tidstypisk påklædning og gadgets. Som deltager opfordres du derfor til at sætte denne stemning sammen med dit racing-crew – og eventuelt udsmykke Teamets pit område tidstypisk efter evne og lyst.

Læs mere her:  Vilkår for deltagelse/ Terms of conditions

Regelsæt

Vi kører efter regler udstedt af DASU (Dansk Automobil Sports Union) og DMU (Dansk Motorsports Union) Her forudsættes bl.a. at alle aktive kørere skal have tegnet en gyldig licens.

Licenser kan købes on site til kr. 350,- på dagen.

Racet vil være Head to Head på en 1/8 mile sand/jord bane. Der bliver deltagelse af både mc og biler. Deltagende køretøjer i Landracing skal bære et tydeligt racing nummer på venstre side af køretøjet. Man kan benytte et allerede eksisterende nummer på køretøjet. Er der to tilmeldinger med det samme nummer, vil den sidste blive tildelt et bogstav efter nummeret (22 bliver til 22A osv.)

 

Løbsprogram for lørdag, søndag og mandag i Pinsen 2022

Kl. 09:00-10:00 Teknisk kontrol
Kl. 10:00-12:00 Tidskørsel
Kl. 12:00-13:30 Frokost
Kl. 13:30-15:00 Tidskørsel
Kl. 15:00-16:00 Finale - alle 3 dage

Tilmeld køretøj til landrace

 

Som tilmeldt til landrace opnår du: 

Fri adgang til pladsen for 1 udstiller.

For køretøj gælder det, at fører har fri adgang under hele træffet, mens eventuelle passagerer/crew betaler almindelig entré.

Bemærk: Børn op til 6 år betaler ikke entré – og der er særskilt børnebillet for børn fra 6-15 år

Camping

Du kan campere hele pinsen for kr. 500,- (telt kr. 250,-).

Der er toilet og bad på campingpladsen. Bemærk muligheden for at vælge Nostalgi-camping under iagttagelse af særlige vilkår. Campingpladsen åbner torsdag den 2/6 kl. 19:00 - og man er velkommen til at blive til tirsdag den 7/6.

Køb de entrébilletter du får brug for til dit crew og book campingplads her 

 TimeWinder ‘s onlinesystem